grundlagdes i 1995 med debutkoncert 1. oktober samme år på Museet for Religiøs Kunst, Lemvig. Koret består af 30 rutinerede sangere, alle med solid baggrund i sangkor fra Lemvig og omegn. Koret har opnået en del bevågenhed i musikkredse, og fører en aktiv koncertvirksomhed over det meste af Jylland, ligesom det medvirkede i DR's TV-produktion "Vers og viser om Vorherre" fra Vestervig kirke, samt i "Musikgudstjeneste fra Lemvig kirke" palmesøndag 2003. I sommeren 2001 var koret på koncertturné på Færøerne, i sommeren 2004 i Island, i 2006 på Bornholm, og i 2008 gik turen til Skotland. For tiden arbejdes på en tur til Bayern i sommeren 2011.
Koret har indsunget en cd med dansk og nordisk kormusik, "Over Jylland", som et led i markeringen af 5 års jubilæet i efteråret 2000. Den 1. oktober 2005 kunne koret jo så fejre sit 10 års jubilæum, hvilket bl.a. blev markeret med indsyngningen af endnu en cd, "Decembernat", med vinter- og julemusik. I år, hvor koret fylder 15 år, har det planer om at indsynge sin 3. cd, der forventes færdig til jubilæumskoncerten den 1. oktober.
Cd'erne kan købes ved henvendelse til dirigenten. Pris pr. stk. 100 kr. inkl. forsendelse.